
Dette er ordene som blev sagt i anledning af udnævnelsen.
I start 80erne fik tidligere formand Villy Andersen en god ide, vi manglede en holdleder, lige her nede i byen sad en ung knægt på sit værelse, som man mente ville være et godt aktiv at få ind i klubben og det må man sige det var.
Vedkommende blev adspurgt og takkede ja. Selv runde fødselsdage i den nærmeste familie kunne ikke komme i vejen for en håndbold kamp, så dem blev der meldt afbud til. Dog måtte vi enkelte gange sige ”Du må gerne få fri i dag”. Det var til en 90 års fødselsdag ved hoved personens egen mor, broren ringede og bad os så inderligt om ikke der kunne fås fri denne dag. Og selvfølgelig kunne der det.
Aftenens hovedperson har også selv været en smule aktiv på banen, men det er mest på sidelinjen karrieren blev gjort. Også løbeskoene samt cyklen er blevet flittigt luftet igennem årene.
Desværre i dag bosat i Skive, men tros det bliver alle opgaverne stadig løst til UG og med en kæmpe pligtopfyldenhed.
De fleste vil nok nu allerede vide hvem vi her har taler om, Derfor er det mig en stor ære på klubbens og bestyrelsens vegne, at vi i dag kåre endnu et æresmedlem her i aften.
Efter 42 år som frivillig and still going strong.
Vores alle sammens omvandrende GPS Jes Christiansen.
Jes du har været en klippe og et anker for 2. holdet i så utrolig mange år, tør slet ikke tænke på hvor mange sæt spillertøj du har vasket igennem tiden og hvor mange dunke du har fyldt, og ALDRIG i de 42 år er vi kommet afsted til kamp og har manglet noget, du ved sågar hvilken farve alle hold spiller i, så vi også får de rigtige farve trøjer med. Og den vil du har kørt med har aldrig haft GPS slået til, da du kan huske samtlige haller vi har spillet i igennem årene.
Vi er utrolig stolte over at have dig her i klubben og håber på at have dig som holdleder i 42 år endnu.
Vi ved også at din Far har udtalt, han var utrolig glad og stolt over din indsats og vores samarbejde.
Tillykke Jes.
Vær den første til at kommentere